MDR1 er en gen-defekt, som rammer collies og collierelaterede racer så som shetland sheepdog, border collies, bearded collies, australian shepherd o.l.

Rundt om hjernen ligger der en blodbarriere, som blokerer for de giftstoffer der er i den medicin vi bruger til vores hunde. Hvis blodbarrieren ikke er "intakt", trænger giftstofferne igennem til hjernen og gør hunden syg på kortere eller længere sigt. Symptomerne kan inkludere rystelser, spisevægring, overdreven savlen, blindhed, koma og i værste fald at hunden dør.

Meget af den medicin vi bruger til bl.a. at bedøve vores hunde med, som ved f.eks. en tandrensning eller HD-fotografering kan de ikke tåle, men også det man giver hunden inden den får den bedøvende sprøjte kan have en uønsket virkning. Der er også nogle af de præparater vi bruger til loppebekæmpelse og forebyggelse som hundene heller ikke kan tåle. Vi skal også være varsomme med at bruge håndkøbs medicin mod diarré som indeholder Imodium.

MDR1 inddeles i 3 grader: +/+ hvilket er helt fri, +/- hvilket er bærer af genet, men ikke ramt. Men derfor bør man alligevel være opmærksom på hvilken medicin ens dyrlæge bruger og udskriver til hunden. Endelig er der -/- hvor hunden har gendefekten. Hunde der er testet -/- bør ikke bruges i avl.

Find mere information på

http://www.sheltie.dk/sundhed/mdr1.htm