Kære Lotte
Det var med stor sorg at vi mistede vores Golden alt for tidligt. Da vi gik på jagt efter en lille ny pelsbamse var jeg meget kritisk med hvor jeg ville købe fra og havde helt klare mål for hvorledes forældredyrerne og kennelen skulle være. Hos dig har jeg fået lige præcis det jeg gerne ville have. En velsocialiseret hvalp med livsglæde og mod på livet, opvokset i trygge kår hos en super engageret opdrætter med en flok herlige hunde :-)
Det har været så dejligt at følge med på facebook i hvalpenes udvikling. Selvom vi kommer langt væk fra, føler vi, at vi har været med hele vejen. Det har været fantastisk at lære dig at kende - at du bruger så meget tid på at øse ud af dine erfaringer og altid har taget dig tid hvis jeg har ringet eller skrevet til dig.
Jeg har fået så meget mere end en hvalp hos dig, du har skabt et socialt netværk trods det at vi er spredt ud over Danmark og vi glæder os til at komme til hvalpetræf næste år og møde alle Ida og Tottes dejlige hvalpe igen.
Vi har været de heldige ejere af dejlige Albert i en md i skrivende stund og er lykkelige for ham.
Jeg kan varmt anbefale at købe hvalp hos dig :-)
Tak Lotte, Ida og Totte.
Skrevet af Camilla Walberg, d. 08-08-2013
Jeg er uddannet træner og adfærdskonsulent i DcH, samt har hundelytter basis uddannelsen fra Jan Fennel. Jeg har gennemgået seminarer fra Anders Hallgren, samt diverse kurser og efteruddannelse. Jeg har 30 års erfaring med hund. Jeg har besøgt dig på din bopæl. Jeg har mødt dine dejlige hvalpe. Og dine helt igennem skønne hunde. Og jeg har været sammen med dem i 4 timer i træk. Imens der var hvalpe, imens der - med andre ord - var ekstra grund til at beskytte sin flok eller være reserveret. Når jeg er ude på besøg hos nye opdrættere eller forhandlere, er det første jeg lægger mærke til - FØR det med renlighed mv. - forholdet mellem ejer/opdrætter og dennes hunde, deres karakter og om de er glade for fremmede, og møder dem med nysgerrighed. Og jeg kan ikke sætte en eneste finger på dine hundes karakterer. Du er en top-hunde person, og jeg ville til enhver tid lade dig adoptere en af mine hunde, og har på nuværende tidspunkt anbefalet dig til 8 hvalpekøbere, der var på udgik efter en stor hund.
Skrevet af Randi Plesner, d. 25-07-2013
Kære Lotte
I dag fylder vores guldklump 2 mdr. – og der må flages!
Hvor er vi heldige at vi fandt dig og din kennel.
Tusind, tusind tak for Holger og fordi vi måtte følge dit og Emmas (og Steens ;-)) store arbejde for og med hvalpene.
Det har været en helt unik oplevelse, at kunne følge hvalpene gennem besøg og mange billeder lige fra fra før fødslen, under fødslen og i de 8 uger efter.
Den åbne kenneldag som du holdt i juni var en dejlig, dejlig dag, et fantastisk arrangement. Tak for din gæstfrihed, Astrids foredrag (om fodring og opdragelse af hvalpe var smaddergodt og selv "gamle" hundeejere blev meget klogere) og for Annettes Hundebod ( som bistod med råd og dåd om fodring mv.)
Alt, hvad du har lovet om avl, opdræt, sundhed og socialisering er opfyldt til fulde – og meget, meget mere til.
Så tak for en meget speciel lille hund til en meget speciel kvinde med en enestående kennel.
Kærligst
Steffen & Annie
Skrevet af Annie & Steffen Marott, d. 21-07-2012
Kære Lotte
Kan kun give min navnesøster fuldstændig ret i alt, hvad hun skriver. Vi fandt din hjemmeside ved en tilfældighed, og hold fast hvor har vi været heldige. Bedre opdrætter, tror jeg ikke findes. Du har gjort et helt fantastisk arbejde med hvalpene. Sandy er så glad, tryg og tillidsfuld, og det er helt tydeligt, at alt det arbejde du har lagt i hvalpene de sidste 8-9 uger, har gjort en kæmpe forskel. Vi sætter også utrolig stor pris på, at vi har fået lov til at følge Sandy på tæt hold siden hun blev født, både ved besøg men også ved de mange billeder, som du har brugt tid på at tage og lægge på facebook. Åben Kennel Dag, var super godt, og hyggeligt. Vi glæder os til vores nye "hundeliv" med skønne Sandy, og vi ønsker dig alt mulig held og lykke med Idas og Milles kommende hvalpe. Mange knus fra Olivia, Sophia, Mario og Anni.
Skrevet af Anni Fernandez, d. 22-07-2012
Kære Lotte & Steen
Jeg er så glad for at jeg fandt jeres kennel! Som førstegangs køber har I gjort denne oplevelse fuldstændig unik og er ud over alle forventninger. Vi kan tydeligt mærke at vi har fået en super socialiseret lille pige som er bare er den skønneste hvalp :D og ikke nok med at i gør utroligt meget for hvalpene, så gør i også meget for hvalpekøberne – vi har været med helt fra starten og har kunne få lov til at følge Nala på tæt hold, både ved at besøge hende og ved at se alle de skønne billeder I (du) har lagt ud på Facebook ! Åben Kennel Dag var et fantastisk arrangement. En rigtig dejlig dag, med en masse dejlige hunde og ikke mindst et rigtig godt foredrag med Astrid Vestergaard, som gav mange gode råd og øvelser til at opdrage hvalpen. Derudover er vi rigtig glade for jeres gæstfrihed og at vi kan ringe til jer, hvis vi er nervøse for den lille eller bare for at få et godt råd. Ikke nok med at i har sendt skønne lille Nala til vores hjem har i også betroede os med jeres skønne Ida ! Hun er så dejlig og vi nyder hende utroligt meget. Tusind, tusind tak for 2 skønne, skønne piger og for jeres venskab !
Mange varme hilsner
Michella, Maria, Jette & Klaus :)
Skrevet af Michella Jensen, d. 15-09-2012
Hej Lotte
Vi har nu haft Lulu i lidt over en uge og sikke en fantastisk oplevelse. At få en lille ny hvalp har, takket været dig kun været en positiv oplevelse på alle måder. Dit store arbejde med at socialisere hvalpene har gjort at vi har fået en utrolig tillidsfuld, rolig,legesyg, lærenem ,sød ogcharerende pige. Lulu er af dig og sin mor Ida præget til at kunne omgås alle mennesker. Hun deltager tillidsfuldt i alle de indtryk, som vi udsætter hende for.
Ved hjælp af din vejledning har både sovesituation og spisesituationer været helt uden problemer.
Udover dit store arbejde med hundene har du taget imod os som familie på en helt fantastisk måde. Al den tid du har brugt på vores behov for at snakke om vores lille hvalp har været enestående. Vi føler i dag at vi er blevet en del af en stor hundefamilie.
En stor tak skal lyde fra hele vores familie både til dig, Ida og Totte men ikke mindst til din mand Steen, der tålmodigt har åbnet sit hjem for os igen og igen.
De varmeste anbefalinger skal lyde til kommende hvalpekøbere fra alle os.
Mange hilsner
Familien Winther Dahl
Skrevet af Helle Winther Dahl, d. 16-07-2013